Trafikuheld

Spritbilist ramte skilt og landede på taget: Havde promille over to

Den berusede bilist slap heldigt fra trafikuheld ved Vrå

Arkivfoto

Arkivfoto

VRÅ:En 39-årig mand fra Vrå kom lørdag aften galt afsted i rundkørslen, som forbinder Aalborgvej med Vrejlev Klostervej øst for Vrå.

Nordjyllands Politi modtog en melding om uheldet klokken 23.47.

- Bilisten mistede herredømmet over bilen, som ramte et helleanlæg og et skilt, før den trillede rundt og endte på taget, fortæller vagtchef Torben Larsen, Nordjyllands Politi.

Den 39-årige mand kom selv ud af bilen efter uheldet, og han er sluppet uden alvorlige skader.

- Patruljen synes, han virkede noget beruset, og den foreløbige måling viste da også, at han havde en promille over 2,0, siger vagtchefen.

Manden fik taget en blodprøve, som skal fastslå den nøjagtige promille.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst