Statsministeren kom tæt på den meget sjældne strømfødte døgnflue

Naturmødet i Hirtshals er i gang, og hos biodiversitets-ambassadørerne fik de besøg af statsministeren

Statsminister Mette Frederiksen besøger "De unge biodiversitetsambassadører", som viser hende den strømfødte døgnflue, som kun lever et sted i Danmark. Det er tæt på Vejle, hvor vandløbet er koldt og rent nok til, denne art kan trives.  <i>Foto: Bente Poder</i>

Statsminister Mette Frederiksen besøger "De unge biodiversitetsambassadører", som viser hende den strømfødte døgnflue, som kun lever et sted i Danmark. Det er tæt på Vejle, hvor vandløbet er koldt og rent nok til, denne art kan trives.  Foto: Bente Poder

HIRTSHALS:Johan Kjær Prehn er nørd. Han ved rigtig meget om den meget sjældne strømfødte døgnflue.  Han er med i "De unge biodiversitets-ambassadører", som statsminister Mette Frederiksen havde ønsket at møde. 

Det skete efter den officielle åbning af årets Naturmøde i Hirtshals torsdag, hvor statsministeren talte om netop biodiversitet.

Naturmødet 2023 i Hirtshals blev åbnet af statsminister Mette Frederiksen i en propfyldt Thunderdome. <i>Foto: Bente Poder</i>

Naturmødet 2023 i Hirtshals blev åbnet af statsminister Mette Frederiksen i en propfyldt Thunderdome. Foto: Bente Poder

- Vi vil i regeringen lave en samlet lov, som øger biodiversiteten på land og i vand med 30 procent,  lovede hun i talen, hvor hun også fremhævede andre tiltag fra regeringsgrundlaget, der skal give naturen bedre vilkår, såsom mere skov, flere vådområder og flere naturnationalparker.

Statsminister Mette Frederiksen fik også hilst på folk og stillede op til selfies. <i>Foto: Bente Poder</i>

Statsminister Mette Frederiksen fik også hilst på folk og stillede op til selfies. Foto: Bente Poder

Da hun havde holdt talen gik Mette Frederiksen en tur og så de mange boder.

Der er masser af græsrødder med et budskab på Naturmødet. Det oplevede statsministeren og mijøministeren også. <i>Foto: Bente Poder</i>

Der er masser af græsrødder med et budskab på Naturmødet. Det oplevede statsministeren og mijøministeren også. Foto: Bente Poder

Naturturen endte nede hos "De unge biodiversitetsambassadører".

Statsministeren virkede oprigtig interesseret i at høre både om den strømfødte døgnflue og det særlige bøgelav, som biodiversitetsambassadørerne viste hende.

- Jeg synes, det er så godt, at I er stolte over at være nørder, sagde hun.

Mette Frederiksen til Naturmøde i Hirtshals

Naturmødet finder sted for ottende gang. Og det er første gang tidligere sundhedsminister og nuværende miljøminister Magnus Heunicke (S) deltager. 

Der er partier i alle farver til Naturmødet. På sin tur langs boderne hilste statsminister Mette Frederiksen og miljøminister Magnus Heunicke på den politiske leder af Enhedslisten, Mai Villadsen. <i>Foto: Bente Poder</i>

Der er partier i alle farver til Naturmødet. På sin tur langs boderne hilste statsminister Mette Frederiksen og miljøminister Magnus Heunicke på den politiske leder af Enhedslisten, Mai Villadsen. Foto: Bente Poder

- Folk er så søde og vil drøfte alle mulige emner. Det er virkelig et spændende arrangement, hvor jeg kan møde folk, der ved en masse om natur. 

- Dertil kommer, at naturen her ved Hirtshals er fabelagtigt flot. Jeg havde fornøjelsen af at løbe en tur i området her til morgen, sagde miljøministeren og svarede med et kæmpe smil, at han elsker sit nye job.

Hvad kan du opleve?

Naturmødet  fortsætter fredag og lørdag. Og den nemmeste måde at få et overblik på er ved at bruge Naturmødets app. Men du kan også bare gå rundt og kigge på de mere end 80 stande. 

Her er der gratis vitaminer for mave og hjerne.  

Mød for eksempel Therese Hvidberg fra Fiskeristyrelsen.  Hun vil gerne fortælle om et nyt EU-program, der giver støtte til fiskerierhvervet.  

Men hvis du ikke lige har den interesse, så har Fiskeristyrelsen allieret sig med dygtige kokke, der kan lære folk at lave lækre fiskeretter med bæredygtige varer fra havets skatkammer.

 Naja Stamer, der er programleder i Madkulturen under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, vil vise folk, hvordan de selv laver en dejlig muslingesuppe med tang, som folk så kan spise på stedet. <i>Foto: Bente Poder</i>

 Naja Stamer, der er programleder i Madkulturen under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, vil vise folk, hvordan de selv laver en dejlig muslingesuppe med tang, som folk så kan spise på stedet. Foto: Bente Poder

- I dag kan man lave fiskefrikadeller med kuller, som et alternativ til torsken, og vi har muslinger med, som vi viser folk, hvordan de kan lave en muslingesuppe med frisk tang på under ti minutter, forklarer Naja Stamer, der er programleder i Madkulturen, som  hører under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

I det hele taget er der mulighed for at blive klogere på mange ting og tale med eksperter - for eksempel omkring kystsikring.

Henrik Vinge Karlsson fra Kystdirektoratet ved rigtig meget om, hvordan sand bevæger sig, og kysten ændrer sig. Han glæder sig til at dele sin viden med interesserede gæster til Naturmødet. <i>Foto: Bente Poder</i>

Henrik Vinge Karlsson fra Kystdirektoratet ved rigtig meget om, hvordan sand bevæger sig, og kysten ændrer sig. Han glæder sig til at dele sin viden med interesserede gæster til Naturmødet. Foto: Bente Poder

Naturgeograf Henrik Vinge Karlsson er ansat som kysttekniker i Kystdirektoratet. Han er klar til at forklare alle om kystens dynamik, og hvordan kysten udvikler sig omkring Hirtshals og på strækningerne nord og syd for.

- Jeg er kommet meget i området og har blandt målt op og lavet analyser heroppe.  Jeg har taget det helt tunge skyts med til at fortælle og forklare om kystsikring. Vi fra Kystdirektoratet glæder os til, at folk kommer og får en snak.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden