Rødhus

To mænd fængslet for sommerhusindbrud

To unge mænd har erkendt flere indbrud i Rødhus og Løkken

Arkivfoto Kim Dahl Hansen
Arkivfoto Kim Dahl Hansen Foto Kim Dahl Hansen

Opdateret kl. 22:00

RØDHUS: To mænd på henholdsvis 24 og 25 år er blevet varetægtsfængslet i fire uger, sigtet for en stribe sommerhusindbrud i Rødhus og Løkken.

Ifølge sigtelsen er indbruddene sket mellem 17. og 18. januar, hvor det gik ud over fem sommerhuse på Rødhus Klitvej og to sommerhuse i Løkken, oplyser anklager Bjørn Fogh.

Under grundlovsforhøret erkendte de to mænd at stå bag indbruddene. Grundlovsforhøret blev holdt for lukkede døre, fordi politiet mener, at der er en tredje gerningsmand på fri fod.

Det kunne de to sigtede dog ikke erkende, fortæller Bjørn Fogh.

Indtil videre er det ukendt, hvad de to mænd har stjålet i forbindelse med sommerhusindbruddene.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden