To unge mænd anholdt for indbrud

Aflistede en rude i en entredør, men kom ikke afsted med nogle tyvekoster

Ole Sanvig Knudsen
Arkivfoto: Bent Bach
Indbrud 12. december 2018 10:46

HJØRRING: En årvågen patrulje fra Nordjyllands Politis beredskab i Hjørring kunne tirsdag anholde to unge mænd, der var sat i forbindelse med et indbrud. Det oplyser politikommisær Kenneth Ginnerup Fra Nordjyllands Politi i Hjørring.

Indbruddet var i en villa på Klonhøjvej i Hjørring, hvor de to kom ind ved at afliste en rude i entredøren til huset. De fik dog ikke noget ud af deres forehavende - udover at bliver anholdt.

Det drejer sig om to mænd på henholdsvis 22 og 29 år. Deres bopæle blev ransaget i forbindelse med anholdelsen, men politiet fandt ikke noget dér. Efter de var blevet afhørt, blev de løsladt igen.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...