Turistforening sælger udlejning

Lønstrup Turistforening dropper sommerhusudlejning for at dække underskud

Jakob Gammelgaard
Arkivfoto: Hans Ravn
Boligudlejning 13. februar 2018 10:30 - Opdateret 14. februar 2018 10:39

LØNSTRUP: På en ekstraordinær generalforsamling i Lønstrup Turistforening den 12. februar, blev det besluttet at afhænde sommerhusudlejningen til det andet lokale bureau i byen - Feriepartner Lønstrup.

Alle aftaler vil blive videreført og alle lejemål gennemført i 2018 som planlagt. Fra 01. januar 2019 samles aktiviteten fra de to parter hos Feriepartner Lønstrup på deres adresse på Strandvejen 66 i Lønstrup.

"Da vi fra bestyrelsen i Lønstrup Turistforening blev bedt om at komme med et tilbud på at overtage deres sommerhusudlejning, behøvede vi ikke lang betænkningstid", udtaler Jan Brusgaard fra Feriepartner Lønstrup. "Der har altid været et godt samarbejde mellem de to lokale aktører og naturligvis også løbende drøftelser om styrkelse af et tættere samarbejde".

Feriepartner er Danmarks største kæde af selvstændige og lokale udlejningsbureauer med samlet flere end 6000 huse til udlejning på landsplan. I Lønstrup er det Jan Brusgaard og partnere der driver bureauet, og samme ejerkreds har yderligere 7 bureauer i andre feriebyer i Nordjylland.

"Det har for bestyrelsen i Lønstrup Turistforening været altafgørende, at aktiviteten og arbejdspladserne er blevet bevaret i Lønstrup, efter der blev truffet beslutning om et salg. Det er fortsat vigtigt, at de mange sommerhusgæster kommer forbi byen for at hente og aflevere deres nøgler og blive serviceret", udtaler Henrik Konnerup, formand for Lønstrup Turistforening.

Alle nuværende sommerhusejere, som har kontrakt med Lønstrup Turistforening, bliver tilbudt en fornyet aftale for 2019 og forventes at fortsætte på de nye aftaler.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...