Tyv tømte pengeskabet, mens personalet lukkede butikken

Kendt kriminel anholdt tæt på gerningsstedet

Arkivfoto

Arkivfoto

Opdateret kl. 9.16 med nye oplysninger

HJØRRING:Personalet var i fuld gang med lukke Fakta-butikken på Åstrupvej i Hjørring, men det kunne en indbrudstyv ikke vente på, at de blev færdige med.

Så den 38-årige mand smadrede en rude ind til butikkens kontor, hvor han tømte pengeskabet for kontanter og stak af.

Politiet modtog alarmopkaldet kl. 21.02.

- Personalet hørte noget, der raslede ude bagved. Vi havde selvfølgelig både patrulje og hundepatrulje på stedet, og meget tæt på gerningsstedet anholdt vi en person, der havde koster med fra gerningsstedet, forklarer vagtchef Jess Falberg fra Nordjyllands Politi.

Det er uvist, hvor stort et beløb tyven fik med fra pengeskabet.

Den 38-årige mand er torsdag morgen blevet afhørt og sigtet i sagen. Efterfølgende er manden, der er kendt af politiet for lignende kriminalitet, blevet løsladt, oplyser politiet.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden