Tyve stak af i en Peugeot 206 med tre designerstole: Blev anholdt kort tid efter

Det var ikke lang tid, to mænd var på fri fod efter et tyveri fra Vendsyssel Kunstmuseum

HJØRRING:Lørdag formiddag stak så forbipasserende to mænd løbe ud fra Vendsyssel Kunstmuseum på P. Nørkjærs Plads i Hjørring medbringende to designerstole i læder.

Stolene blev hastigt smidt ind i en sort Peugeot 206, som kørte fra stedet i høj fart.

Det undrede de forbipasserende, som kontaktede Nordjyllands Politi.

- Vi fik en nummerplade på bilen, og kunne køre til adresse på personen, som ejer den, fortæller vagtchef Karsten Højrup Kristensen fra Nordjyllands Politi.

Der gik ikke lang tid, før politiet fandt den sorte Peugeot 206 ved rundkørslen ved Vestbanegade i Hjørring. Og fremme ved adressen mødte politiet to mænd.

- Det drejer sig om to 22-årige mænd, som begge bor i Hjørring, oplyser vagtchefen.

Den ene mand, hvis bil blev brugt og som bor i lejligheden, hvor tyvene blev pågrebet, er kendt for lignende kriminalitet.

De tre læderstole er fundet. Politiets jurister har vurderet, at de to tyve skal løslades efter endt afhøring.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.