Tyve stak af med sølvtøj fra villa i Hjørring

Nordjyllands Politi i Hjørring kunne notere en ret stille dag på kontoret

Arkivfoto: Kim Dahl Hansen

Arkivfoto: Kim Dahl Hansen

HJØRRING:To anmeldelser af indbrud var alt, hvad Nordjyllands Politi i Hjørring kunne notere af større uvæsen i Hjørring og Jammerbugt kommuner onsdag, fortæller politikommissær Michael Karstenskov.

Det ene indbrud fandt sted på Stavangervej i Hjørring, hvor tyven kom ind ved at bryde en terrassedør op. Her blev der stjålet noget sølvtøj, og indbruddet er sket mellem tirsdag klokken 12 og onsdag klokken 15.

Det andet indbrud gik ud over Sindal Autocenter på Virkelystvej i Sindal, hvor døren til personaleindgangen blev brudt op. Kontoret og skuffer i resten af bygningen blev gennemrodet, men umiddelbart er der ikke blevet stjålet noget, oplyser Michael Karstenskov.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.