Vendsyssel møder såret dyr

Søndagen byder på topkamp mod Vejle

Søren Olsson
Lucas Jensen må se kampen mod Vejle fra tribunen. Arkivfoto: Lars Pauli
Vendsyssel FF 15. april 2018 07:06

FODBOLD: Nord Energi Arena i Hjørring danner søndag rammen om en topkamp i NordicBet Ligaen, når Vejle Boldklub gæster Vendsyssel FF.

Vendsyssel FF er fortsat ubesejrede i foråret, mens gæsterne fra Vejle ser ud til at have ramt en spillemæssig krise og endnu ikke har vundet i foråret.

- Man kan vel godt sige, at Vejle lidt er et såret dyr i øjeblikket. Men det kan også nogle gange være de farligste, lyder fra offensivspilleren Lucas Jensen fra Vendsyssel FF.

Han kan ikke selv være med i dagens kamp, da han pådrog sig karantæne med et sent gult kort i kampen mod Nykøbing FC onsdag aften.

- Det er man virkelig træt af lige nu. Jeg skulle have seks point for at få karantæne, og det synes jeg nok ikke helt, at det frispark var til. Og nu tænker man da, at det var træls, at jeg gik ned i den tackling. men det kan jeg jo ikke tænke over, når jeg er ude på banen, siger Lucas Jensen.

Han har selv svært ved at finde en forklaring på, hvad der er gået galt for dagens modstander i foråret.

- Det lette svar vil jo være at sige, at de mangler ham den store angriber (Dominic Vinicius, red.), som de solgte inden foråret. Men kigger man på spillerne, så er Vejle jo stadig et utroligt stærkt hold med mange gode spillere, der bare ikke rigtigt har fået det til at fungere her i foråret. Defensivt synes jeg stadig, at de ser skarpe ud, men offensivt har de ikke haft marginalerne med sig, siger Lucas Jensen.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...