Voldeligt optrin i solcenter: Mand tog halsgreb på ekskæreste

Det endte med en voldsdom, efter en mand opsøgte sin ekskæreste i et solarium

Arkivfoto <i>Scanpix Denmark</i>

Arkivfoto Scanpix Denmark

HJØRRING:En 35-årig lokal mand blev onsdag ved Retten i Hjørring idømt 60 dages fængsel for at true en kvinde på livet samt udsætte hende for vold.

Manden opsøgte i september kvinden, som var en tidligere kæreste, i et solcenter i Hirtshals, hvor han sagde, at han ville slå hende ihjel, hvis ikke hun gik fra sin kæreste.

Kort efter eskalerede situationen, da han tildelte ekskæresten et slag i hovedet med flad hånd og flere gange tog halsgreb, mens han pressede hende op mod en væg.

Derfor blev han idømt 60 dages ubetinget fængsel for overtrædelser af straffelovens §266, der handler om trusler på livet, samt straffelovens paragraf omhandlende vold i gentagelsestilfælde.

Manden var ikke mødt op i retten, og han har derfor udbedt sig betænkningstid, i forhold til om han vil anke dommen, oplyser anklager for Nordjyllands Politi Søren Riis Andersen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.