Hjørringgruppe mod skifergas oprettet

Gruppen vil primært beskæftige sig med at oplyse om negative konsekvenser

HJØRRING:På et møde søndag i Skolegade 4 i Hjørring, besluttede godt 30 fremmødte at etablere en Hjørring gruppe i ”Skifergas – nej tak”, oplyser gruppen i en pressemeddelelse.

Mødedeltagere var enige om at oprette en lokalgruppe, der i første omgang primært vil beskæftige sig med oplysning om de konsekvenser skifergasudvinding vil få – også i Hjørring kommune, som ligger i det potentielle indvindingsområde.

Jens Holm-Pedersen blev valgt som koordinator og lokal kontaktperson.

På mødet blev vist en film fra Australien om skiferudvindingens negative konsekvenser.

Deltagerne udtrykte på mødet stor bekymring for de miljømæssige virkninger en eventuel skifergasudvinding vil have her. I høj grad for grundvandet, men også ved udslip af miljøfremmede stoffer.

Mødedeltagerne var enige om, at det er fuldkomment uansvarligt at kaste sig ud i et højst risikabelt projekt for at udvinde flere fossile brændsler i en tid med store klimaudfordringer.

På mødet var der deltagere fra hele Vendsyssel samt en repræsentant fra ”Skifergas – nej tak” i Nordsjælland.

Tillige var der en repræsentant fra Greenpeace, der informerede om deres nationale oplysningskampagne om skifergas.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
Medier: Kendt nordjysk køkkenkæde styrer mod konkurs
Luk