Hjortdal

Hjortdal nummer tre

Håndbold, serie 3, herrer: Puljen er vundet, og oprykningen til serie 2 er sikret, men så sluttede succesen for Hjortdals herrer, der ikke kunne gøre sig gældende, da sæsonen blev afsluttet med kredskampe mod tre andre puljevindere. Det blev til en enkelt sejr og to nederlag, hvilket rakte til en tredjeplads. Det var imidlertid mere eller mindre frivilligt, at Hjortdal ikke fik den store succes. I hvert fald var opgaven ikke prioriteret særligt højt, hvilket medførte, at holdet var afsted i en skrabet udgave uden udskiftere. Med tre kampe på en dag vil det sætte sine spor på indsatsen. Hjortdal viste alligevel undervejs, at holdet sandsynligvis kunne have klaret sig bedre, hvis flere spillere havde været afsted. Således besejrede holdet Løgstup, der blev den samlede vinder af stævnet, hvor fire hold skulle placere kredsmesterskabet ved at spille alle mod alle. cr