Hjortdal-piger vandt Nordjysk Mesterskab i fodbold

HJORTDAL:Pigeholdet i fodbold fra Hjortdal er nordjyske mestre. Efter en skuffende andenplads sidste år vendte pigerne søndag trætte og glade hjem fra mesterskabsstævnet, der blev afviklet i Aabybro. Inden fremmødet var pigeholdet gået ubesejret gennem turneringen. - Det lå i luften, at alle var tændte for at tage revanche fra sidste år, fortæller træner Lone Nørager. Holdet lagde stærkt ud ved at vinde 3-1 over Saltum med to mål scoret af Gitte Nøhr Sørensen og et af Sanne Nøhr Sørensen. Næste opgave på banen skulle være mod Skovsgaard, som pigerne endnu aldrig har tabt til. Men denne kamp blev ikke afklet. Skovsgaard mødte ikke op, og sejren gik administrativt til Hjortdal. - Efter en utrolig spændende og meget ligebyrdig kamp mod Harken kunne vi forlade banen med endnu en sejr. Vi vandt 1-0 på et mål scoret af Sanne Nøhr Sørensen. - Samtlige piger på banen ydede en utrolig stor indsats og fightervilje. Især målmand Louise Sand Jensen ydede en indsaqts ud over det sædvanlige. Guldmedaljerne blev overrakt af Jørgen Staun, formand for turneringsudvalget i DBUs Region I. Lone Nørager er stolt af pigerne og roder deres evne til at spille som et hold. - Alle har kæmpet for dette mesterskab, og jeg er ekstra glad over, at samtlige piger er kommet på scoringslisten. Holdet havde medtaget eget heppekor sammensat af forældre til kampene i Aabybro. Deres stemmer var meget brugte, da de vendte tilbage til Hjortdal.