Hjørring

Hjortdal stadig ubesejret

FODBOLD, SERIE 5, TREKORNER IF-HJORTDAL UI 0-3 (0-0) Det var en lidt speciel situation for spillerne fra Trekroner og Hjortdal, da holdene mødtes på Trekroners hjemmebane. Trekroner har svært ved at samle folk til træningen, og derfor har klubberne aftalt, at Trekroners spillere frit kan træne med i Hjortdal. Det indbyrdes opgør var derfor en kamp mellem træningskammerater. - De har jo ikke nogen træner, så de kommer til os engang imellem, men de er da ikke så mange. Vi regnede derfor helt sikkert med, at vi kunne tage dem på konditionen, hvis vi kunne holde nullet i første halvleg, siger Hjortdals træner, Freddy Larsen. Der blev ikke scoret i første halvleg og helt som ventet viste det sig i anden halvleg, at hjemmeholdet ikke kunne holde dampen oppe. Hjortdal overtog spillet og dominerede opgøret, hvilket efter ni minutters spil resulterede i en scoring af Kent Bjerre, der afsluttede et flot gennemspillet angreb. Bare fem minutter senere øgede Frede Overgård til 2-0, og fire minutter før tid blev det til 3-0 ved Mikkel Fjordbak. Sejren betyder, at Hjortdal har maksimumpoint efter tre spillerunder, mens Trekroner har tre point efter en sejr og to nederlag.cr