Hobro

Hjulene skal holdes i gang

klavs Persson har været leder af Sødisbakke i Mariager i to år. Nu skal han hjælpe med at holde hjulene i gang på Behandlingscentret Østerskoven i Hobro, til regionen år ansat en ny leder.

klavs Persson har været leder af Sødisbakke i Mariager i to år. Nu skal han hjælpe med at holde hjulene i gang på Behandlingscentret Østerskoven i Hobro, til regionen år ansat en ny leder.

HOBRO:Forstander på Sødisbakke, den 53-årige Klavs Persson sagde ja, da Region Nordjylland bad ham om at træde til og hjælpe med at drive Behandlingscenter Østerskoven i Hobro, indtil der er fundet en ny leder. – De står i en akut problemstilling i regionen, og jeg ville gerne hjælpe, siger Klavs Persson. I forhold til den daglige drift skal der ikke ske nogle ændringer på Østerskoven, mens han er konstitueret. – Det handler om at holde hjulene i gang og have styr på de formelle ting, til den nye leder kan tiltræde. Det bliver nok tidligst til november, forventer Klavs Persson. Der er kun godt 12 kilometer fra Sødisbakke til Østerskoven, og Klavs Persson vil opholde sig på sin nye arbejdsplads så meget, som han skønner det nødvendigt. – Vi har styr på Sødisbakke, hvor der er mange gode afdelingsleder og en viceforstander, der kan tage over. Så på den måde er det ikke et problem, at jeg kommer til at tilbringe noget tid på Østerskoven, siger Klavs Persson. Han har mødt afdelingslederne og kontorpersonalet på Østerskoven, men mangler at blive præsenteret for de øvrige ansatte. Det sker formentlig i næste uge.