EMNER

Hjulene snurrer fortsat

Direktør Jan Lunde siger, at der ikke er grund til at være sortseer, men kun til bekymring

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

November 2008 blev virksomhedens bedste måned.

- Vi er ikke sortseere, men vi er bekymrede. Ordene kommer fra Jan Lunde, direktør på AP Facader i Brønderslev. Før jul ansatte virksomheden otte mand midlertidigt, så ordrer kunne gøres færdige. Men ansættelsen af dem udløber midt i februar. Jan Lunde fortæller, at der er så meget i gang, at beskæftigelsen skulle være sikret for de 65 ansatte. Der er en ordrebeholdning på 30 mio. kr. 2008 blev et godt år. November 2008 blev den bedste måned nogensinde, og det fine månedsresultat blev fejret med champagne og kransekage. Som følge af en god indsats i 2008 fik hver medarbejder en bonus på 2500 kr. Ordrebeholdningen er fin, men her i januar kan Jan Lunde mærke, at ordrerne kommer i næsten samme antal. - Vi oplever, at ordrerne er ikke så store, og forhandlingerne går ikke så let, er Jan Lundes erfaring. Han tror dog på, at virksomheden kan fortsætte udviklingen. Der investeres i nyt, moderne produktionsanlæg. Jan Lunde er formand for BYG's alu-sektion, der tæller 40 medlemsvirksomheder og 20 associerede. Han fortæller efter et møde i BYG, at der for tiden er 17 procent ledighed inden for byggesektoren. Jan Lunde håber for branchen, at der sættes offentligt byggeri i gang. - Det er lidt underlidt, at det er regeringen, der viser tilbageholdenhed med at frigive penge til offentligt byggeri, mens oppositionen er inde på det, siger Jan Lunde. Det er kedeligt, at regeringen ikke ser på de nye tal for ledighed. Regeringen har tal, der fortæller om to procents ledighed i november. Men situationen er en anden i dag, siger han. Jan Lunde fortæller efter mødet i BYG, at der tegner sig et billede af, at der bliver alvorlig mangel på arbejdskraft i 2015. - Der er ikke ret mange unge, der vil være håndværkere. Det kan man ikke forstå, for det er et arbejde, hvor man kommer ud, og lønnen er pæn. - Det spiller selvfølgelig ind, at årgangene er mindre, siger han. Jan Lunde opfordrer sine kollegaer til at ansætte lærlinge, selv i disse nedgangstider, så der uddannes håndværkere, der kan tage over, når de nuværende stopper. - Ellers bliver der langt mellem håndværkere, frygter han.