HK er skuffet

Overenskomster 6. oktober 2008 06:00

KØBENHAVN: Landets næststørste fagforbund, HK, anerkender, at der med den ny kommission nu kommer fokus på uligelønnen for de offentligt ansatte. Men HK's forbundsformand, Kim Simonsen, er skuffet over, at man bevidst vælger at ignorere ligelønsproblemerne på det private arbejdsmarked. - Det tyder på, at regeringen har været under et voldsomt pres fra Dansk industri og Dansk Arbejdsgiverforening, siger Kim Simonsen og fortsætter: - Man svigter slet og ret lønmodtagerne på det private arbejdsmarked. Kim Simonsen vil ikke stå i vejen for en løsning af uligelønnen på de offentlige arbejdspladser. Men han lover samtidig, at HK vil levere en haglbyge af initiativer i det kommende års tid. - Vi skal have fjernet den reelle uligeløn på alle arbejdspladser. Og man løser ikke problemet, når man kun vil se på de offentlig ansattes løn.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...