HK'ere demonstrerer mod HK

Aalborg 4. september 2002 08:00

Viborg, mandag /ritzau/ HK-tillidsfolk fra mange afdelinger landet over demonstrerede mandag i Viborg mod deres eget forbund. Det skete ifølge TV/Midt-Vest, fordi HK i Viborg har afskediget sin tillidsrepræsentant, Børge Hansen. Senere mandag indgik parterne et forlig, hvorefter Børge Hansen fratræder, men får tilkendt en erstatning, hvis størrelse ikke er oplyst. Han havde været syg i to år, og ifølge Johan Kallmayer, kontorchef i HK i Viborg, ønskede tillidsrepræsentanten ikke at imødekomme afdelingens krav om "ændrede arbejdsformer." - Derfor måtte vi sætte denne procedure i gang. Dokumentationen i en afskedigelsessag skal selvfølgelig være i orden, og det mener vi, at den er i dette tilfælde, siger Johan Kallmayer. De demonstrerende uden for HK's lokaler i Viborg så noget anderledes på sagen. - Vi mener, at der her er begået et overgreb på HK's egne retningslinjer for god personalepolitik. Hvis vi finder os i overtrædelser inden for vores eget forbund, så er det ikke troværdigt, når jeg kommer ud til en arbejdsgiver og siger "det skal du," fastslog Stig Westh fra HK i Aalborg. /ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...