HK'ere må til Hobro

} FLYTTER: Igennem et par år har HK-afdelingen Hobro-Mariager-Hadsund som et forsøg haft kontor i Hadsund, nærmere betegnet i kontorfællesskabet Jacob Møllers Gård. Men ikke længere. Ved årsskiftet er kontoret lukket, og HK'ere, der har behov for at komme på et af fagforeningens kontorer, må fremover drage til Hobro. HK mener på baggrund af de to års erfaring, hvor man har haft en ugentlig åbningsdag i Hadsund, at udbyttet ikke står mål med de anvendte ressourcer. I Hobro kan medlemmerne henvende sig alle ugens dage. Husflidsfolket i forårshumør } KURSUSSTART: Husflidsgården i Visborg har tilsyneladende ignoreret kalenderen og lægger allerede i aften an til forårssæsonen. Det sker med et af de populære kurser i træsløjd og trædrejning. I de kommende dage starter andre kurser op med overskrifterne "Glas og porcelænsmaling", "Patchwork", "Akvarel og oliemaling", "Afspænding legemsopbyg" og "Træsløjd for børn". Programmet byder desuden på weekendkurser i trædrejning, pileflet, koldglasformning og patchworkmaskinsyning.

Forsiden