HK-kvinder på førsteplads

Aabybro HK's kvinder i jyllandsserien er på førstepladsen efter en stor sejr på 31-16 på udebane over Hadsund.

Hjemmeholdet, som er sidst og uden point, magtede kun at følge med i første halvleg, som Aabybro HK vandt med 12-9. I anden halvleg var der aldrig tvivl om udfaldet. Anja Christensen og Pernille Larsen blev topscorere for Aabybro med hver otte mål. På søndag skal Aabybro igen på udebane, denne gang mod Nøvling.