HK-mænd ned på jorden igen
Aabybro HK's mænd i jyllandsserien kom hurtigt ned på jorden igen efter sejr i forårets første kamp.
På udebane blev det til et nederlag på 25-20 til favoritterne fra Hjallerup. Dermed er Aabybro fortsat under nedrykningsstregen. - Selv om Hjallerup er et tophold, havde vi chancen for at vinde. Men det kneb med koncentrationen i de afgørende situationer, siger træner Søren Brink. Søren Christensen blev topscorer med syv mål. På lørdag skal Aabybro på udebane møde Randers. I efteråret endte opgøret i Aabybro uafgjort. - Vi er efterhånden i den situation, at vi skal have point i alle kampe, siger Søren Brink. soj
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.