HK-messe om arbejdsmiljø

HJØRRING:21.-22. februar 2003 arrangerer HK Hjørring-Brønderslev en stor miljømesse på Vendelbohus. Messen får fokus på både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø, og de emner, der tages op, vil have udgangspunkt i HK-medlemmernes hverdag. - F.eks. indenfor en gros og detailhandel er der ofte et meget hårdt fysisk arbejdsmiljø. En kassedame sørger for, at mange ton varer kommer over disken, og på messen vil man kunne få bud på, hvordan man kan undgå arbejdsskader, og der vil være mange forskellige stande, hvor HK-medlemmer og deres familier kan finde inspiration, siger formand for HK Hjørring-Brønderslev Ole Carlsen. Gennem spil og teater vil der også blive fokuseret på arbejdsmiljø, og generelt mener man i HK, det er en god idé at få en dialog arbejdsgivere, ansatte og fagforening imellem om emnet. På messen vil man møde alt fra optikere til zoneterapeuter, men endnu ligger samtlige punkter i programmet for dagene ikke helt fast.