HK på tavlen

I sæsonens anden kamp lykkedes det for Aabybro HK's kvinder i jyllandsserien at komme på tavlen. På hjemmebane blev Strandby/Elling besejret så stort som 28-17.

- Vi kom hurtigt foran 4-0, og der var faktisk aldrig tvivl om udfaldet, siger holdleder Bente Christensen, som glæder sig over en god indsats af holdet. Line Steffensen blev topscorer med syv mål, mens Gitte Pedersen scorede fem. Onsdag aften skal Aabybro på udebane møde HK Star fra Aalborg. soj