Håndbold

HK tæt på sejren

Håndbold, 2. divison, mænd Snejbjerg - Aalborg HK 24-24 (13-11) Mål for Aalborg HK: Troels Møller 8, Michael Andersen 5, Peter Poulsen og Nicki Larsen hver 3, Steffen Hedebrandt 2, Hans Therkildsen og Lars Bak hver 1 SNEJBJERG: Gæsterne måtte møde op uden fem af de vante førsteholdsspillere, og på baggrund heraf var indsatsen i den svære udekamp imponerende flot. Således førte Aalborg HK med 24-22 kort før afslutningen af opgøret, men ikke uheldigt nåede Snejbjerg op på 24-24 efter en meget hektisk afslutning på kampen. I første halvleg var jævnbyrdigheden stor med skiftende føringer på et enkelt mål og sjældent to mål til begge sider. De mange reserver på Aalborg-holdet gjorde det godt og som cifrene antyder, var intet afgjort før sidste fløjt. Et kvarter inde i kampen valgte Snejbjerg at mandsopdække HK's Troels Møller, og det gav plads på kanterne til Peter Poulsen og Michael Andersen, der begge gjorde det godt. Afgørende for udfaldet i sidste ende blev, at Aalborg HK ikke fik nok ud af overtalssituationer i anden halvleg. Her kunne gæsterne for alvor være trukket fra, men istedet fik hjemmeholdet scoret i flere tilfælde - endda på tre meter-kast. Kort før tid var Aalborg HK foran med først 23-21 og med et minut tilbage 24-22. Aftalen var at satse på lange angreb, men en HK'er forcerede alt for hurtigt, og det gav contra-løb med scoring til 23-24. Det samme gentog sig få sekunder senere med et straffekast til hjemmeholdet fire sekunder før tid som resultat, og selvom en storspillende Henrik Andersen i Aalborg-målet reddede i første omgang, blev riposten sendt i mål næsten samtidigt med slutsignalet. HF Mors - Aalborg KFUM II34-22 (17-6) Mål for Aalborg KFUM: Mogens Skovhus 7, Anders Pedersen og Mads Rytter hver 4, Henrik NIelsen 3, Jesper Stick og Michael Jensen hver 2 NYKØBING MORS: Gæsterne fra Aalborg var slet ikke klar til kampen, da dommerne fløjtede op, og bagud først med 2-8 og siden 5-15 samt 6-17 var der ikke meget at stille op. Aalborg-holdet mødte med kun syv spillere, og da det hurtigt blev til en skade, var der ikke længere nogen udskiftning. Derfor måtte Mogens Skovhus med to hurtige udvisninger á to minutter passe særdeles godt på for ikke at blive udelukket i resten af kampen. Da gæsterne samtidigt lavede en række tekniske fejl i starten af opgøret, som Mors prompte straffede med hurtige opløb, var spændingen hurtigt væk i den kamp. I, midten af anden halvleg fik KFUM'erne en god periode og med den rette indstilling lykkedes det at få pyntet lidt på resultatet. Det var endda tæt på, at gæsterne fik scoret flest mål i anden halvleg, men det kunne ikke gøre den lange hjemtur mindre kedelig. mølbæk