HMAK sælger kasseret materiel

Hjørring 16. september 2002 08:00

HJØRRING: Tirsdag 2. oktober er det igen tiden for en auktion over kasseret materiel hos Hærens Materielkommando på Arsenalvej. Som altid er der en alenlang liste over alverdens militært isenkram, der kan bydes på - lige fra busser over personbiler, motorcykler til drejebænke, underbukser og bådmotorer. Samt boltpistoler, højtalere, tovværk, støvler , rulleborde, kompressorer, fem sættevognstraktorer og alskens andet fra det militære lager. Samtlige effekter kan beses mandag 1. oktober samt 2. oktober om formiddagen - umiddelbart inden auktionen begynder. Og har man lyst til at byde på nogle af effekterne, er det nok værd at bemærke, at HMAK ikke modtager betaling i anden form end kontanter eller check. Kreditkort kan ikke benyttes.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...