Lokalpolitik

HOBRO 150 nye arbejdspladser er i spil

} Det er ikke nødvendigvis kun et spil om en discountbutik mere eller mindre, når to medlemmer af Venstres byrådsgruppe i Hobro i aften forsøger at få genoptaget den lokalplan, der kan bane vejen for et varehus til den tyske kæde LIDL. Afgørelsen kan måske også få afgørende betydning for LIDL's eventuelle beslutning om at placere et fjernlager med indtil 150 arbejdspladser i Hobro. - Hvis vi ikke kan beslutte os for at sige ja til en butik, er vi nok ikke den mest oplagte forhandlingsparter i en sag om et fjernlager til samme kæde, siger borgmester Jørgen Pontoppidan (V). LIDL har i følge borgmesteren stillet i udsigt, at fjernlageret skal placeres tæt ved motorvejen på strækningen mellem Randers og Aalborg. Direktør for LIDL i Danmark Finn Tang, Kolding, afviser at kommentere sagen.