Sport

Hobro-afgørelse trækker ud

DBU vil kun love afgørelse i Tamboura-sagen inden udgangen af september

Foto: Bo Amstrup/Scanpix

Foto: Bo Amstrup/Scanpix

HOBRO:Det kan have lange udsigter med en afgørelse i den såkaldte Hobro-sag, der handler om superligaklubbens ret til at bruge spilleren Adama Tamboura i kampen mod AGF 11. september.

Dansk Boldspil-Union meddelte fredag, at der forventes at falde en afgørelse ”inden udgangen af måneden”.

- Sagen gik tidligere på ugen fra at være en ren tilståelsessag (Hobro) til en protestsag (AGF), hvilket medfører, at klubberne skal have mulighed for at komme til orde, siger Henrik Andersen, der er sekretær for Fodbolden Disciplinærinstans.

- Protesten er blevet forelagt Hobro, som er kommet med sin redegørelse, som derefter skal sendes til AGF, således at de kan komme med eventuelle supplerende bemærkninger. Sådan skriftveksles sager for de disciplinære organer, indtil begge parter ikke har mere at tilføje. Kun i sager af hastende karakter eller tilståelsessager træffes afgørelserne hurtigere. uddyber Henrik Andersen i en pressemeddelelse.

Hobro erkender, at man ikke var i besiddelse af Adama Tambouras spillercertifikat, da AGF-kampen blev spillet. Nordjyderne hævder dog, at det var Randers’ ansvar at videregive spillercertifikatet, da Tamboura i sommer forlod kronjyderne.

Desuden tolker superligaklubben DBU’s regelsæt således, at det kan være ”tilstrækkeligt at kunne føre bevis for, at den pågældende spiller er frigjort af den tidligere klub”.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst