Hobro-back yderst tvivlsom til lokalopgør

En lårskade holder formentlig Jesper Bøge ude af torsdagens kamp mod Randers

Foto: Henrik Bo

Foto: Henrik Bo

HOBRO:Det bliver formentlig uden Jesper Bøge på holdet, når Hobro torsdag gæster Randers i Alka Superligaen.

En muskelskade i låret fik backen til at udgå af søndagens opgør mod FC Vestsjælland, og nu håber Bøge i stedet at være klar mandag, når oprykkerne møder FC Nordsjælland.

- Nu må jeg give den lidt ro, og så håber jeg, at jeg snart er klar til at spille igen. Det skal gå stærkt, hvis jeg skal blive klar til torsdag, så jeg sigter lidt efter mandag i stedet. Men det er svært at sige noget helt præcist, når kampene falder så tæt, som de gør i øjeblikket, siger Jesper Bøge.

Det var dog ikke i søndagens kamp, at fynboen for første gang mærkede til sine lårproblemer.

- Det er opstået under træning, og jeg mærkede også til det før kampen. Jeg har aldrig haft sådan en skade før, og jeg håbede, at det nok skulle gå, men det gjorde det desværre ikke, siger Jesper Bøge

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.