Hobro-boss: Stærkeste trup nogensinde

Hobro er startet skidt i Alka Superligaen, og nordjyderne må kigge langt efter Quincy Antipas

Sportschef Jens Hammer Sørensen er tilfreds med truppen i Hobro. Arkivfoto: Lars Pauli

Sportschef Jens Hammer Sørensen er tilfreds med truppen i Hobro. Arkivfoto: Lars Pauli

HOBRO:En af sidste sæsons store overraskelser i Alka Superligaen var oprykkerne fra Hobro IK. Klubben formåede ikke bare at overleve i ligaen, men også at gøre det sikkert med en syvendeplads.

Hobros anden sæson i ligaen er dog startet skidt med bare én sejr i seks kampe og en foreløbig sidsteplads. Det har blandt andet været svært at holde fast i den stamme, som gjorde det så godt sidste sæson.

Klubben har solgt flere profiler, men derudover så er blandt andre holdets store profil Quincy Antipas skadet for en længere periode, og det gør ondt, ifølge sportschef Jens Hammer Sørensen.

Mangler vigtige spillere

- Der er dog også kommet gode spillere ind, og jeg synes jo, at den nuværende trup er den stærkeste, vi nogensinde har haft.

- Men vi mangler stadig vigtige spillere som f.eks. Quincy Antipas og Anders Egholm, der betyder utroligt meget for os, siger han.

Sportschefen er optimistisk i forhold til erstatningerne og spillet på banen, selvom resultaterne mangler.

Ser lovende ud

- Men jeg må også sige, at erstatningerne gør det fint, og spillet ser lovende ud, efter at holdet bliver mere og mere samspillet.

- Men vi er stadig på jagt efter en kant, der kan gøre noget godt for os, siger Jens Hammer Sørensen.

Meldingen fra Hobro er, at man forventer, at Antipas bliver opereret i anklen i næste uge. Dermed kan efterårssæsonen være i fare for angriberen, mens Anders Egholm skulle være klar til næste kamp.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.