Hobro-boss vil forbedre truppen

Trods det forventede salg af Pål Alexander Kirkevold satser Jens Hammer Sørensen på at forbedre Hobro-truppen i sommerpausen

Thomas Jasper
Arkivfoto: Lars Pauli
Hobro IK 11. maj 2018 06:22

FODBOLD: Med sine 21 superligamål har Pål Alexander Kirkevold været den helt store profil på denne sæsons Hobro-hold, men selv om nordmanden til sommer efter alt at dømme siger farvel, satser himmerlændingene på at komme styrket ud af sommerens transfervindue.

Sådan lyder det fra Hobro-sportschef Jens Hammer Sørensen.

- Angrebspositionen er en af de positioner, vi kigger på, men vi kigger egentlig i alle kæder. Vi har som altid den ambition, at vi skal have en stærkere trup, når vi går ud af et transfervindue, end da vi gik ind i det. Det bliver selvfølgelig svært, når man sælger topscoreren, men det er det, vi går efter, siger Jens Hammer Sørensen.

Det er dog generelt en større angrebskabale, Hobro skal have til at gå op. Foruden det forventede salg af Pål Alexander Kirkevold er det sikkert, at Quincy Antipas og Kasper Lynge forlader Hobro efter sæsonen, mens det er uafklaret, hvad der skal ske med Wilfried Domoraud, der har kontraktudløb.

- Der er ikke truffet nogen beslutning endnu. Vi sidder i øjeblikket og forsøger at forme truppen, og det indebærer også, at vi skal have fundet ud af, hvem vi gerne vil forlænge med, siger Jens Hammer Sørensen.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Nordjyske Plus

Henter artikler...