Hobro - Danmarks cyklistfjendtlige by

Læserbrev

Af Helle og Thomas Frandsen, Wilhelm Jensens Vej 33 9500 Hobro samt Anne Mette & Bjarne Hoffmann, Wilhelm Jensens Vej 4 9500 Hobro Der kan undertiden komme et vist skær af bitterhed over én, der er tilflytter til Hobro. Vel er byen skønt beliggende og i stort og småt velfaciliteret med skoler, fritidstilbud og idrætsanlæg. Her er ikke det store at jamre sig over. Men med det tragiske trafikuheld ved Katbjerg i erindring og sprængningen af Venstres byrådsgruppe, i netop et anliggende om at skabe cykelstier, finder vi anledning til at gøre opmærksom på de usædvanligt ringe forhold for cyklister og andre ¿bløde¿ trafikanter i Hobro. Det er som udgangspunktet udmærket, at politikere forholder sig analytisk til behovet for cykelstier og ikke lader sig styre af følelser i anledning af en tragisk ulykke, men henset til den af Lone Sondrups udsendte julehilsen om nødvendighed og rækkefølge, må der ¿skarp lud til skurrede hoveder¿ ¿ in casu Venstres byrådsgruppe. Det ser for os ud til, at forbedring af byens trafikale forhold endnu engang nedprioriteres i det politiske spil, hvor Venstres herværende partiorganisation evindeligt finder hensynet til laget af håndværksvirksomheder og landbrug vigtigst og ikke det gode købmandsskab, der tilgodeser hele ¿kundekredsen¿. Man indtages af forundring, når hverdagen efter flytningen til Hobro melder sig. Når man skal til at transportere sig og sine indenfor bygrænsen til arbejde, skole, daginstitutioner og idræt. Stiger man på cyklen, bliver man hurtigt erindret om de trælsomme forhold for denne trafikart i Hobro. Med motorvejens åbning i 1994 og den heraf følgende aflastning af Hobro By for trafikken ad hovedvejen, havde det været forventeligt, at man havde etableret nogle passende faciliteter for cyklisterne i øjemed at fremme transport pr. cykel. Det er ikke sket. Stadigvæk prioriteres et dobbeltspor for overhaling opad Randersvej, frem for at indrette en cykelsti. Dette dobbeltspor er et levn fra tiden før motorvejen, hvor der skulle skabes mulighed for at overhale langsomme lastvogne under passage af bakken. Lastmotorkøretøjers kørsel gennem byen er i dag reguleret som tålt og altså ikke primær; der er gennemkørsel forbudt for køretøjer over 3500kg. Den massive lastvognstrafik gennem Hobro er bemærkelsesværdig og foregår ganske usanktioneret, uagtet, at denne ved skiltning nord og syd for byen er forbudt gennemkørsel, dvs., at lastvogne, der skal levere varer eller afhente gods i Hobro, kan køre ind. Derimod er det vel ikke hensigten, at lastvogne til industrier i nordbyen skal skyde genvej gennem byen. Endvidere er havneområdet meget usikkert pga. lastvognstrafikken til og fra havnen, hvor en nærliggende P-plads også bruges til udveksling af sættevogne. Her bør træffes foranstaltninger til at beskytte cyklisterne, men også gøre området mere overskueligt for lastvognschaufførerne. Ofte møder man argumentet om, at Hobro ikke kan befærdes pr. cykel grundet de store terrænforskelle. Disse er ikke større end i ex. Århus - her er hærskarer af cyklister på trods af terrænets udfordringer, hvor Nørrebrogade/Randervej, Langelandsgade eller Oddervej byder på tilsvarende strabadser som herværende Randersvej, Hegedalsvej eller Hostrupvej. Problemet med de markant færre cyklister er snarere, at bil- og lastvognstrafikken har vundet hævd og nærved forkørselsret på vejene. Herved er en kultur for ikke at cykle underbygget. Tager man med i betragtning, at befolkningen i Region Nordjylland er mere overvægtige end landets øvrige befolkning, er der grund til at træffe cyklismefremmende foranstaltninger Vi peger på, at trafikken til faciliteterne på Mariagervej kunne afhjælpes af fremragende mulighed for at etablere en billig løsning gennem Hobro Skov/Østerskoven, hvor man kan opnå en rekreativ tur ad en måske blot grusbefæstet, men oplyst cykelsti, må man for nuværende nøjes med de mere eller mindre provisoriske stier gennem skoven, som er vanskeligt farbare i mørke og slet ikke en vej at sende børn i den skolepligtige alder uden ledsagelse. Ergo kører man børnene i bil til skade for trafiksikkerhed, miljø og i sidste instans sundhed. Nærmest komisk bliver løsningerne, hvis man betragter de to ved havnen/Rådhuset beliggende rundkørsler. Her skal man, om man kommer fra bymidten ad Havnegade og agter sig ad Horsøvej mod nord eller om ad Søndre Kajgade mod syd, køre op gennem den sydligste rundkørsel for at passere rundkørslen lovligt. Det turde demonstrere niveauet af vilje til at byplanlægge under hensyn til cyklisme. Vi opfordrer til, at der fra beboelsesområderne skabes passende løsninger, der forbinder disse med de relevante skoler og alle får en sikret rute frem til folkeskoler, gymnasium, handelsskole og idrætsanlæg. Hobro er netop en by, hvor trafikken til og fra byen passerer centralt og i stort omfang. Derfor må trafiksikkerhed for bløde trafikanter være mere tematiseret end for nuværende.