Hobro dropper Haucke

Tidligere AaB-spiller får ikke kontrakt med 1. divisionsklubben i foråret.

Emil Haucke væbner sig med tålmodighed. Foto: Torben Hansen

Emil Haucke væbner sig med tålmodighed. Foto: Torben Hansen

Der bliver ikke lukket mere op for kontraktposen i 1. divisionsklubben Hobro IK før forårssæsonen i landets næstbedste fodboldrække. Dermed får de to tidligere AaB-spillere Denis Dedovic og Emil Haucke ingen fast aftale med de gulblusede i kølvandet på tre ugers prøvetræning. - Vi kommer ikke til at foretage os mere, for vi har ikke økonomi til det. Emil Haucke har gjort det okay, men han er nu rejst videre. Denis Dedovic træner fortsat med os, og det vil han være velkommen til at fortsætte med, men vi kan desværre ikke tilbyde ham en kontrakt lige nu, fastslår cheftræner Jakob Michelsen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.