Hobro IK

Hobro giver prøvespiller løbepas

Jaylon Hadden får ikke kontrakt i den himmerlandske superligaklub

Cheftræner Thomas Thomasberg så gode offensive takter mod Skive.Arkivfoto: Lars Pauli

Cheftræner Thomas Thomasberg så gode offensive takter mod Skive.Arkivfoto: Lars Pauli

HOBRO:Hobro IK har de seneste uger haft Jaylon Hadden på prøve, men selvom den 19-årige midtbanespiller har et fint cv, kommer han ikke på kontrakt i den himmerlandske superligaklub.

Det sagde cheftræner Thomas Thomas efter tirsdagens træningskamp mod Skive, hvor Hadden spillede det sidste kvarter.

- Nej, han bliver ikke aktuel for os. Vi har en god og bred trup med 24 spillere, så vi tager kun en spiller ind, hvis han kan noget ekstraordinært, og vi vurderer ikke, at Hadden kan tilføre noget, vi ikke allerede har, siger Thomas Thomasberg om spilleren fra Costa Rica.

Tirsdagens test mod Skive blev vundet 2-1, og fredag tager Hobro på træningslejr i Tyrkiet, hvor der skal spilles træningskampe mod to østeuropæiske hold.

- Vi glæder os til at komme ned og spille på græs, og vi skal optimere vores hold hele vejen rundt. Offensivt så det godt ud mod Skive, men vi gav for mange chancer væk. Også fysisk skal vi skærpes, så der er nok at tage fat på, sagde cheftræneren.

Hobro indleder foråret i superligaen 12. februar med en hjemmekamp mod AGF.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst