Gymnasiale uddannelser

Hobro Gymnasium i fint selskab

{ HOBRO: Rektor for Hobro Gymnasium og HF-kursus, Birger Axen skal på torsdag aften repræsentere 11 danske gymnasieskoler, som nu indgår i et partnerskab med 11 amerikanske high schools i staten North Carolina. Det sker ved en officiel middag hos den amerikanske ambassadør. Rektor Birger Axen har gennem de sidste ti år udviklet et elevudvekslings samarbejde mellem Hobro Gymnasium og high schools i North Carolina. Samarbejdet er forankret på og videreudviklet fra rektorkontoret i Hobro og er udført i dialog med Cirius-organisationen i København og den tilsvarende amerikanske organisation, North Carolina Center for International Understanding. På grund af dette udvekslingsarbejdet i Hobro er Danmark nu at finde i et formaliseret samarbejde mellem North Carolina og Kina, Sydafrika, Tyrkiet, Mexico og altså Dannmark. De deltagende danske gymnasieskoler er udover Hobro blandt andet også Duborg Skolen, gymnasierne i Skive, Ikast og Avedøre samt Ingrid Jespersens Gymnasieskole og Aalborg Studenterkursus, og målsætningen for samarbejdet er at udvikle internationale kompetencer hos eleverne. SNÆBUM: Årets kombinerede høstgudstjeneste og høstfest i Snæbum/Hannerup trak næsten alle byens borgere af huse. De knap 90 tilmeldte børn og voksne fyldte godt op i kirken, hvor de hørte provst Jørgen Pontoppidans høstprædiken. Derefter fortsatte alle ned i forsamlingshuset, hvor der blev serveret stegt flæsk med persillesovs. Ditte og Fie Sandkamm underholdt med musik og sang, inden der blev spillet op til mini-børnediskotek. Der blev også tid til at spille amerikansk lotteri, hvor Bente Pontoppidan vandt hovedgevinsten. Man fik indviet det nyindkøbte scenetæppe og beundret det store arbejde, som en gruppe frivillige har lagt i at male både store og lille sal. Menighedsrådet og forsamlingshusbestyrelsen blev hurtigt enige om, at dette er fremtidens måde at holde høstfest på. { HOBRO: Hvad sker der med synet, når man har diabetes? Det giver Kirsten Baggesen fra Synsinstituttet i Aalborg svar på, når hun taler ved et møde i Hobro Diabetes Lokalkomité tirsdag 24. oktober om aftenen. Mødet er i Bie Centret. Af hensyn til kaffen er det nødvendigt med tilmelding til lokalkomiteen ved Irene Degn eller Knud Bundgård. Alle er velkomne, også pårørende, understreger arrangøren.