Hobro IK henter 11. nye spiller

Superligaklubben tilknytter Adama Tamboura på en korttidsaftale

Tamboura ses her yderst til venstre i en kamp for Randers mod Hobro, som han nu har skrevet kontrakt med. Arkivfoto: Martin Damgård

Tamboura ses her yderst til venstre i en kamp for Randers mod Hobro, som han nu har skrevet kontrakt med. Arkivfoto: Martin Damgård

HOBRO:Som om 10 nye spillere ikke var nok, så har superligaklubben Hobro IK igen været ude på transfermarkedet. Tirsdag blev det 11. nye ansigt tilknyttet truppen i skikkelse af 30-årige Adama Tamboura fra Mali.

Han har senest spillet for Randers FC, hvor han blev noteret for 70 superligakampe. Hans favoritposition er venstre back.

- Vores to backs døjer med skader, hvorfor det har været nødvendigt at hente en forstærkning ind. Adama Tamboura er en rigtig dygtig venstre back med stor rutine og mange kampe på sit CV, og samtidig har han gode relationer til folk i klubben, siger sportschef Jens Hammer Sørensen i en pressemeddelelse.

Hobro har lavet en aftale med Adama Tamboura for resten af 2015.

- Jeg har fire måneder til at bevise, at jeg stadig har potentialet til at være med på det højeste niveau, siger Adama Tamboura.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.