Hobro IK henter ungt FCM-talent

Den 19-årige midtbanespiller Lasse Thomsen får to-årig kontrakt

Hobro har hentet endnu en spiller hos samarbejdspartneren FC Midtjylland. Arkivfoto: Torben Hansen

Hobro har hentet endnu en spiller hos samarbejdspartneren FC Midtjylland. Arkivfoto: Torben Hansen

HOBRO:Efter fire år på FC Midtjylland akademi skifter midtbanespilleren Lasse Thomsen til Hobro IK i 1. division i fodbold.

Kontrakten gælder for to sæsoner, og cheftræner Jonas Dal mener, at det 19-årige talent har potentiale til at blive fast mand i Hobro.

- Han holder høj kvalitet i sine pasninger og omgang med bolden, og trods sin unge alder er han ikke bleg for at svinge dirrigentstokken, siger Jonas Dal, der har et indgående kendskab til Lasse Thomsen fra sin tid på FCM’s akademi.

- Han skal selvfølgelig have en tilvænningsperiode, fordi der bliver spillet meget mere fysisk og direkte i 1. division, end han er vant til. Men det skal nok lykkes. Han er vanvittigt professionel og seriøst, roser Jonas Dal.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.