Hobro-profil klar til comeback

Landskampspausen har fået Hobros skadesliste til at skrumpe ind

Arkivfoto: Michael Koch <i>Michael Koch</i>

Arkivfoto: Michael Koch Michael Koch

HOBRO:Efter næsten tre måneder på sidelinjen er Anders Egholm endelig klar til comeback, når Hobro søndag gæster Esbjerg i Alka Superligaen.

Forsvarsprofilen er tilbage på træningsbanen og har meldt sig klar til kamp.

- Anders har været på træningsbanen de sidste 14 dage, og det går i den rigtige retning. Han er i spil til at få en rolle mod Esbjerg, lyder det fra Hobros konstituerede cheftræner Lars Justesen.

Til gengæld tyder meget på, at Hobro fortsat må undvære offensivspilleren Jung-Bin Park, der plages af den ankelskade, han pådrog sig i 3-1-sejren over AGF i oktober.

Koreaneren deltog således ikke i lørdagens afsluttende træning.

- Han blev testet i går, og vi har derfor besluttet at give ham ro i dag. Den endelige test er i morgen, men hvis han ikke er i stand til at spille der, satser vi på, at han er klar næste weekend mod SønderjyskE, siger Lars Justesen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.