Fodbold

Hobro-reserver fik også tæv

AaB vandt hele 4-0 på DS Arena i Reserveligaen

Wessam Abou Ali gav Hobro-defensiven store problemer. Arkivfoto: Lars Pauli

Wessam Abou Ali gav Hobro-defensiven store problemer. Arkivfoto: Lars Pauli

FODBOLD:Hobro IK har tabt de seneste to kampe i Superligaen med 0-5 til AaB og 2-5 til FC Midtjylland.

Mandag eftermiddag løb også reserverne ind i en øretæve, da AaB lagde vejen forbi i Reserveligaen.

Aalborgenserne vandt kampen hele 4-0.

Opgøret var jævnbyrdigt i indledningen, men mod slutningen af første halvleg tiltvang AaB sig et overtag.

Især Wessam Abou Ali var en håndfuld for Hobro-defensiven.

Først fik han frit løb ned mod Adrian Kappenberger, og Hobro-keeperen begik straffespark i bestræbelserne på at bremse AaB-spidsen. Kasper Risgård omsatte straffesparket til en 1-0 føring.

Kort efter slap Wessam Abu Ali igen igennem Hobro-defensiven, og denne gang sendte han et fint indlæg ind til Bardhec Bytiqi, der med indersiden udbyggede til 2-0.

Med godt et kvarter igen øgede Mikkel Kaufmann til 3-0, da han sparkede et fladt indlæg i mål, og få minutter faldt kampens sidste mål, da Mads Justesen var uheldig at lave selvmål.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst