Hobro

Hobro scorer halv million

1. divisionsholdets succes skæpper i kassen

Hobro vandt senest 2-1 over HB Køge. Her falder udligningen til 1-1. Foto: Kim Dahl Hansen

Hobro vandt senest 2-1 over HB Køge. Her falder udligningen til 1-1. Foto: Kim Dahl Hansen

HOBRO:Hobro scorer ikke alene på banen. Succesen i 1. division giver bonus økonomisk.

- Vi har budgetteret med et underskud i 2013 på en halv million kroner, men den flotte sæsonstart giver forhåbninger om, at regnskabet vil balancere, oplyser formanden Steen Juulsgaard.

Han henviser primært til ekstra indtægter via tv-aftalen for den næstbedste række. Her gradueres pengene efter den aktuelle placering, og Hobro er reelt allerede sikker på at være blandt de førende modtagere ved den første udlodning, der finder sted efter 11. spillerunde.

Desuden giver det penge i kassen, hver gang et hold vises i en direkte tv-kamp, og her er Hobro efter sine fornemme resultater blevet en attraktiv vare.

- Samtidig er interessen steget for at følge os live. I mandags mod HB Køge samlede vi i øsende regn 1068, der var det største tilskuertal i runden, og vi satte rekord til vores sponsorarrrangement med 200 deltagere.

Ydmyg ledelse

Efter 2-1 sejren sang Hobro-fansene om superligafodbold, men formanden deltager ikke i koret.

- I ledelsen er vi ydmyge og foretrækker at fokusere på den gode stemning og de bløde værdier, som vi lægger så stor vægt på. Sæsonen er stadig lang, og og der vil næppe komme noget godt ud af det, hvis vi sætter os en topplacering som mål.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst