Hobro svækket før vigtig kamp

Midterforsvarer Kian Christensen er ude med karantæne og kantspiller Justice John er skadet til efterårets sidste kamp mod Roskilde.

Kian Christensen i rødt og sort har stopper hos Hobro.  Foto: Scanpix

Kian Christensen i rødt og sort har stopper hos Hobro. Foto: Scanpix

Kian Christensens gule kort mod AB i weekenden gav den lange forsvarsspiller for mange point på strafkontoen, så han må sidde ude af bundkampen mod FC Roskilde. Karantænen kommer på et kedeligt tidspunkt for Hobros forsvar, der i forvejen er uden de to backer Rasmus Ingemann og Kristoffer Pallesen, der begge har været ude i et par uger med skader. I den anden ende af grønsværen er der også problemer for Hobro. Den hurtige kantspiller Justice John er blevet opereret for en knæskade og er selvfølgelig ikke med i weekenden. Også målmageren Danilo Arrieta er tvivlsom med en dårlig ankel, men Hobro-træner Jakob Michelsen regner med at have den lille nummer 11 med i den meget vigtige strid mod Roskilde, hvor en sejr vil sende de gule et pænt stykke fra nedrykningsstregen.