Hobro tabte tysk testkamp

3. Bundesligaholdet Hallescher FC vandt med 2-1

Søren Olsson
Mayron George åbnede scoringen tidligt og havde flere gode tilbud i kamppen. Arkivfoto: Lars Pauli
Sport 13. juli 2016 20:34 - Opdateret 13. juli 2016 20:37

BRANDIS: Hobro IK er som led i forberedelserne til tilværelsen i 1. division i disse dage på træningslejr i Tyskland, hvor holdet har indlogeret sig i byen Brandis i nærheden af Leipzig.

Onsdag aften spillede man den første testkamp på turen, og her blev det til et nederlag på 2-1 til Hallescher FC, der spiller i 3. Bundesliga i Tyskland.

Mayron george gav ellers Hobro en drømmestart med et tidligt mål, men tyskerne slog lynhurtigt igen, da Hobro fik wingbacken Jacob Tjørnelund skadet og ikke havde nået at få en ny mand ind på positionen.

Hobro havde dog flere muligheder for at få scoret og burde have fået mindst uafgjort ud af kampen, vurderer træner Ove Pedersen.

- Bedømt på det fodbold handler om - nemlig det at skabe chancer - så burde vi have fået mindst uafgjort og kunne også godt have vundet. Vi havde flere gode chancer, især efter hjørnespark, hvor bolden hoppede og dansede inde på stregen, men vi må også erkende, at vi var oppe imod et rigtig godt hold, der virkelig scorede et flot mål til 2-1 og satte os under pres i starten af kampen, siger Ove Pedersen.

Hobro spiller fredag mod Rot Weiss Erfurt, der også ligger i den tredjebedste tyske række.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...