Polen

Hobro-talenter til ungdoms-OL

Anne Libak Nielsen og Kristoffer Fårup stiller op for Danmark i Slask-Beskedy i Polen

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Kristoffer Fårup

Fem unge skitalenter fra Danmarks Skiforbunds U 19- landshold er udtaget til vinterens ungdoms-OL i Slask-Beskedy i Polen. Heriblandt to fra Hobro Skiklub, Anne Libak Nielsen og Kristoffer Fårup. - Det er et fantastisk flot resultat for klubben og ikke mindst for de to unge løbere, der har satset helhjertet på deres sport i denne sæson, og som siden efterårsferien har trænet hårdt både herhjemme og i udlandet, konstaterer skiklubbens formand, Bente Nielsen. Anne og Kristoffer har kvalificeret sig til at blive udtaget via gode sportslige resultater gennem hele sæsonen, og der var stor glæde i skiklubben, da beskeden indløb om, at det hårde arbejde på pisterne har vist sig at bære frugt. - At komme med og deltage i et ungdoms-OL er i sig selv en oplevelse for livet, fremhæver en stolt Bente Nielsen.