Hobro tester tidligere superliga-spillere
1. divisionsklubben vil se flere spændende spillere an i den kommende tid
HOBRO: Det bliver et spændende forår for Hobro IK, der i øjeblikket topper 1. division helt suverænt.
I bestræbelserne på at styrke truppen frem mod sæsonstarten i marts får klubben en række spillere til prøvetræning.
Blandt aspiranterne er Lee Rochester Sørensen, der har spillet 18 kampe i Superligaen for HB Køge. Den 19-årige angriber kan også spille kant.
Dansker fra USA
I forsvaret skal 22-årige Jacob Tjørnelund fra SønderjyskE vise sig frem. Han er noteret for 21 kampe i Superligaen for sønderjyderne.
På den centrale midtbane testes Anders Vest-Hansen, der senest har spillet for Fairleigh Dickinson University i USA. Et andet udenlandsk islæt bliver svenske Linus R. Olsson. Den 22-årige kantspiller kan også spille helt fremme. Han har tidligere tørnet ud for Landskrona og Trelleborg i hjemlandet.
I målet skal 20-årige Mathias Rosenørn testes. Han har tidligere spillet for Esbjerg fB, hvor det dog ikke er blevet til kampe i Superligaen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.