Hobro-træner begejstret for bred trup

Lars Justesen tror på, at Hobro kan stille med et slagkraftigt hold mod AaB

Arkivfoto: Lars Pauli

Arkivfoto: Lars Pauli

HOBRO:Tre spillere måtte lade sig udskifte med skader, da Hobro mødte AGF i seneste runde af Alka Superligaen. To Hobro-spillere blev herefter på grønsværen på trods af skader.

Derudover er et par spillere ude med længerevarende skader, og Jonas Brix-Damborg har karantæne i dagens kamp mod AaB. Dermed er det et ramt mandskab, som møder op på NORDJYSKE Arena.

Men cheftræner Lars Justesen tror på, at holdet alligevel kan udfordre AaB i det nordjyske opgør.

- Vi har en lidt for bred trup med 28 spillere i truppen lige nu. I forhold til alle de skader er det en fordel, at vi stadig kan stille et slagkraftigt hold. Så nu er vi glade for, at truppen er bredere, end vi egentlig havde regnet med, siger han.

Mens Quincy Antipas og Anders Egholm er ude med længerevarende skader, så er Mayron George ude af truppen efter at have pådraget sig en skade mod AGF. Hobro må altså se bort fra deres topscorer.

- Det er selvfølgelig ærgerligt, at vi ikke kan stille med samme hold. Men vi har haft en god uge, og jeg tror på tre point mod AaB, siger Lars Justesen.

Kampen spilles klokken 13.30 på NORDJYSKE Arena.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.