Hobro-træner: Det kan ikke passe

Klavs Rasmussen anfægter, at centerforsvareren Mads Justesen atter er topscorer i klubben

Klavs Rasmussen er ikke tilfreds med sit angreb

Klavs Rasmussen er ikke tilfreds med sit angreb

HOBRO: Hobro vandt 1-0 over Brønshøj. Og atter måtte den lange centerforsvarer Mads Justesen agere redningsmand, da han headede de tre point i hus via en dødbold. Det får nu cheftræner Klavs Rasmussen til at skule lidt til sine tandløse offensivspillere.
- Det kan ikke passe, at en centerforsvarer skal være vores topscorer. Det kan det bare ikke. Det er fint Mads Justesen laver sine mål. Det skal han bare blive ved med. Men de andre skal til at vise noget mere. Specielt angriberne, slår Klavs Rasmussen fast efter et duelpræget opgør gæsterne faktisk var bedst i.
- Jeg er ikke tilfreds med, at de vinder de fleste dueller og får de fleste chancer. De rammer også overliggeren, så sejren er nok ikke helt fortjent, analyserer en ærlig Klavs Rasmussen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.