Hobro-træner: Skarpheden mangler

Jonas Dal er ikke tilfreds med slutproduktet af superligaholdets træningskampe

Mikkel Thygesen spillede 90 minutter i lørdagens kamp for Hobro, men som resten af holdet var han ikke farlig nok. Foto: Martin Damgård

Mikkel Thygesen spillede 90 minutter i lørdagens kamp for Hobro, men som resten af holdet var han ikke farlig nok. Foto: Martin Damgård

HOBRO:Hobros IK har spillet den sidste testkamp, inden det søndag 22. februar går løs i Superligaen med en udekamp mod SønderjyskE. 1-1 mod Skovbakken fra 2. division er dog ikke et resultat, der umiddelbart imponerer.

- Resultatmæssigt er det ikke så fedt her i den sidste kamp, inden sæsonen går i gang. Men det var heldigvis bare en træningskamp, og jeg synes, at indsatsen var okay. Men vi skal lære at være mere skarpe, siger anfører Mads Justesen.

Cheftræner Jonas Dal har også en blandet følelse.

- Vi får set, at rigtig meget af vores spil ude på banen fungerer, men slutproduktet er ikke, som vi havde håbet, siger han.

Jonas Dal havde i kampen fokus på, hvordan holdet spiller i udgangspositionen og omstillingerne. Mens han var tilfreds med det første, kan sidstnævnte forbedres, inden Superligaen begynder i næste weekend.

- Vi har gennemgået nogle taktiske ting, og jeg synes, vi er der som hold, selvom Mikkel Beckmann ikke er kommet endnu, siger cheftræneren.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.