Hobro IK

Hobro-trup hårdt ramt af skader

Allan Kuhn har måttet ryste posen op til pokalkampen mod Ledøje-Smørum

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Julian Kristoffersen kan måske se frem til at få sin første startplads for Hobro. Arkivfoto: Torben Hansen

SMØRUM:Hobros trup til tirsdagens pokalopgør er stærkt præget af skadesfravær. Senest måtte Jonas Brix-Damborg udgå i Hobros 0-5 nederlag til AaB, og han kunne dermed slutte sig til listen af skadede spillere, der i forvejen tæller Pål Alexander Kirkevold, Emmanuel Sabbi, Edgar Babayan, Martin Mikkelsen, Yaw Ihle Amankwah og Jacob Tjørnelund.

Cheftræner Allan Kuhn er ærgerlig over skadessituationen i Hobro i øjeblikket.

- Det gør rigtig ondt. Vi har syv potentielle startere ude, og det ville kunne ses på alle Superligamandskaber, siger han.

Tirsdag aften spiller Hobro mod Danmarksserieholdet Ledøje-Smørum i pokalturneringen. Udover de skadede spillere er Nicolas Gotfredsen og Quincy Antipas ikke med i truppen for at undgå, at de bliver overbelastede. Allan Kuhn ser Hobro som favoritter til kampen, men udelukker ikke, at der kan ligge en overraskelse og lure.

- Hvis vi ikke er der 100 procent, kan de give os kamp til stregen. Selvfølgelig er vi favoritter, selvom vi ligger sidst i Superligaen. Men det er virkelig en kamp, vi skal tage seriøst. Der kommer altid overraskelser i pokalfodbold. Det er det turneringen lever af, siger han.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.