HOBRO Unge i kirkekor synger korhits

} En stribe korhits står på programmet, når Hobro Kirkes Kor lørdag 1. maj synger ved et arrangement i kirken. Her kan tilhørerne nyde favoritter som Morgensang af Elverskud også kaldet ”I Østen stiger solen op” og Cesar Francks ”Panis angelicus”. Koret synger ligeledes en flot korsats af Charles-Marie Widor, som ellers mest er kendt for sine 10 orgelsymfonier. Kirkekoret, der dirigeres af organist Birthe Langdahl, består af 16 unge sangere i alderen 15-21 år. Til dagligt er det korets opgave at levere kormusik og støtte menighedssangen ved gudstjenesterne i Hobro Kirke.