Hobro vil handle hurtigt

Jens Hammer Sørensen vil have spillertruppen klar så tidligt som muligt

Jens Hammer Sørensen satser på, at han hurtigt har truppen klar til næste sæson. Arkivfoto: MIchael Bygballe

Jens Hammer Sørensen satser på, at han hurtigt har truppen klar til næste sæson. Arkivfoto: MIchael Bygballe

HOBRO:Transfervinduet er endnu ikke åbnet, men allerede nu har Hobros sportschef Jens Hammer Sørensen været særdeles aktiv. Midtbanespilleren Kasper Povlsen og angriberen Morten Beck er hentet i henholdsvis AGF og Silkeborg, mens det mod klubbens ønske ikke lykkedes at forlænge med Martin Thomsen.

Og står det til sportschef Jens Hammer Sørensen så lykkes det at hente endnu et-to navne i den nærmeste fremtid.

- Min drøm for denne sommer er helt klart, at vi kan være på plads med truppen til næste sæson så tidligt som muligt. Og det betyder også, at vi skal være klar til at agere lynhurtigt, hvis der byder sig nogle spændende muligheder for os, siger Jens Hammer Sørensen.

Hobro måtte i midtugen sige farvel til Martin Thomsen, der fandt den samlede pakke mere interessant i Silkeborg, og desuden mangler man endnu at få et par aftaler på plads med nogle af klubbens egne spillere.

- Vi forsøgte selvfølgelig at holde på Martin Thomsen, for han har været en meget stor del af den rejse, vi har været på. Men vi kunne ikke blive enige, og sådan er det også nogle gange i fodboldens verden. Og det respekterer vi, og derfor er vi selvfølgelig også på udkig efter navne, der kan erstatte ham. VI har allerede hentet Kasper Povlsen til den centrale midtbane, men han er ikke udset til at være afløser for Martin Thomsen. Der ved vi godt, at han er en anden type, siger sportschefen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.