Viborg

Hobros reserver sejrede på hjemmebane

Viborgs reserver blev sendt hjem med et nederlag efter en underholdende kamp

Hobros Dennis Høegh scorede to kasser i mandagens reservekamp mod Viborg. Arkivfoto

Hobros Dennis Høegh scorede to kasser i mandagens reservekamp mod Viborg. Arkivfoto

HOBRO:Hobros reserver vandt 3-2, da de mandag eftermiddag tog imod Viborg i den første kamp i årets reserveliga.

Ifølge Hobros assistenttræner Lars Justesen, så blev det en ganske velspillet kamp.

Allerede efter tre minutter, kunne Hobro bringe sig foran på en scoring af Dennis Høegh.

Svær halvleg

Hobro havde seks førsteholdsspillere med til reserveholdskampen. Derudover spillede flere U19-spillere og spillere fra klubbens Danmarksseriehold.

Viborg kom med profiler som Mikkel Rask og Kevin Mensah på holdet, og det betød, at Hobro blev presset i bund i det meste af første halvleg og levede derfor hovedsageligt på omstillinger.

- De var fysisk stærkere end os, så det var en svær halvleg, men vi fik gang i noget godt spil i slutningen af halvlegen, siger Lars Justesen

Sejren blev sikret

Det gode momentum blev ført med over i 2. halvleg, hvor Hobro efter cirka en times spil bragte sig foran 2-0 ved Rune Hastrup.

Efter cirka 75 minutter slog Viborgenserne dog igen. På to hjørnespark med et minuts mellemrum scorede Mikkel Rask til både 2-1 og 2-2.

Det sluttede dog med en sejr til Hobro, da Dennis Høegh i slutminutterne scorede sit andet mål.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst